Falck`s første station i Give

Stationen er opført i 1930 og var beliggende i Jernbanegade. Bygningen til venstre er den nuværende Nytorvs Bageri

Den nye Falck station i Nørregade

Stationen blev bygget i 1956 og blev taget i brug samme år. Prisen for byggeriet løb op i den svimlende beløb af 143.000 kr. (hvad mon det er i nytidskroner??)

Falck Give 1962

Luftfoto  af Falck stationen 1962

Falck stationen 1977

Falck stationen 2010

Historie om Falck Give fra bogen    

"Falcks Redningskorps i Danmark"

Den 2. november 1927 blev en zone-brandvagt oprettet I Give. Vognmand Povl Andreas Poulsen blev ansat som bestyrer af redningskorpsets brandvagt. Til sin hjælp havde han vognmandsforretningens chauffører samt nogle naboer, der også indgik i brandberedskabet.

I 1932 indgik Falcks Redningskorps en aftale med Give Sygehus om sygekørslen i området. Denne kørsel var hidtil blevet varetaget af sygehusets personale. Der blev oprettet en Falck station i byen i 1933, og P.A. poulsen blev stationsleder. Personalet bestod af to mand, Niels Børge Pedersen og Anker Kristian Søndergaard (som senere blev stationslederens svigersøn). Stationen blev indrettet i Poulsens ejendom i Jernbanegade, hvor nogle gamle vognskure ud mod Jernbanegade blev revet ned og erstattet af en stationsbygning med vagtstue, kontor og fire garager. Bag stationen blev der rejst en galge, hvor brandslangerne kunne tørres, senere blev galgen erstattet af en lukket slangetårn.

I begyndelsen af 1940èrne var statationen udstyret med en kranvogn, en brandbil med påhængssprøjte og to ambulancer. Personalet bestod dog af de samme tre personer som ved etableringen i 1933.

Stationsleder Poulsens barnebarn har beskrevet dagligdagen på stationen i Give under krigen således: " Min bedstefars private bolig og Falck-stationen lå nabo til hinanden og var meget stærkt forbundne. Vagterne, der skulle passes af så lille et personale, var helt afhængig af, at der kunne være et samspil omkring telefonpasningen. Telefonen blev så stillet ind til privaten. Hvis min bedstefar også var optaget af Falck-arbejde eller en anden grund var fraværende, var det min mormor der skulle passe telefonen. Nu kan det lyde temmelig nemt bare at stille telefonen videre, men det indebar, at der altid skulle være nogen hjemme i privaten-døgnet rundt. I sagens natur kørte Falck-redderene ud på redningsopgaver, ambulancekørsel, brandslukning m.v og når de var tilbage i Jernbanegade passede de telefonen igen. Ud over kørsel og telefonpasning, var der en masse praktiske opgaver der slulle løses. Vogne og materiel skulle være i tip top stand, så det var klar til nye opgaver.

Under krigen var der det specielle problem, at der var benzinrationering. Falck havde selvfølgelig en kvote til benzin, men den var ikke stor nok til at dække hele forbruget. Man havde derfor organiseret det sådan, at brandkøretøjet og den ene ambulance var benzindrevne og de to andre køretøjer var monteret med gasgenerator. For at disse to køretøjer skulle være klar til udrykning, var man nød til at fyre i generatorne hele tiden og når man så skulle på tur, måtte der ekstra brænde med".

P.A. poulsen gik på pension i 1945 og blev afløst af stationsleder Alfred Jørgensen, der kom fra en stilling som overassistent ved FalcK i Vejle.

I 1955 opsagde Falck lejemålet i Jernbanegade og flyttede i november 1956 til den nyopførte station i Nørregade. den nye station bestod af en garage med  seks pladser, samt en to-etagers bygning med kontor, vagtstue, mandskabslokaler i stuen og stationsleder Alfred Jørgensen og familie havde sin private lejlighed på førstesalen. Under det hele var der kælder, som på grund af terrænforskellen vendte ud til gårdspladsen på bagsiden af stationen. Der var derfor i kælderen to garagepladser og et værksted samt et 16 m højt slangetårn. I de første år var kælderetagen udlejet til Jysk Telefon indtil man selv kunne udnytte pladsen i forbindelse med, at der kom flere køretøjer og personale til stationen.

I dag er stationen udelukkende ambulance, brand og redningsstation og der er tilknyttet ni fastansatte reddere, to redderelever og 21 deltidsbrandmænd

Den 25. august 2014 tabte Falck udbudet om ambulancekørslen i hele Region Syd. Kontrakten der starter den 1. september 2015, blev vundet af det danske ambulance firma "Responce" og det hollandske "BIO`s".

Responce skal forestå ambulancekørslen i Give, Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart 

                            EN RIGTIG SORT DAG FOR FALCK

 

Falck opkøber i foråret 2015 ambulancefirmaet Responce og dette medfører, at ambulancerne bliver på ovennævnte Falckstationer med undtagelse af Fredericia, som flytter ned til Brandvæsnet.

EN RIGTIG GLÆDELIG NYHED FOR DE BERØRTE STATIONER

Stationsledere i Give

1933-1945  P.A Poulsen (brandvagtsleder 1927-33)

1945-1972  Alfred Jørgensen

1972-1977  Børge Pedersen

1977-1993  Harry Søgård

1993- 2007 Bent Engskov

2007-          Erling Jørgensen (Brandstationsleder)

2007-2009  MogensPedersen

2009-2009  Henrik May og Henrik Munk

2009-2014  Jimmy Andersen (ambulance)

2014-2015  Kim Bjerg Vemmelund (ambulance)

Station Gives brandkøretøjer gennem tiderne

Øvrige køretøjer